Det er ikke altid det lige lykkes, det med at lade de gode ting fylde, selv i svære stunder. Når det så gør, kan det godt tåle en gentagelse. Her er min instapost fra den sidste dag i 2015.
Årets sidste dag har allerede en særlig plads i mit hjerte.
Jeg ligger nu med sovende og efterhånden lidt svedig dreng på mit bryst. Han er mit hjerteslag! Hold nu kæft hvor jeg elsker ham. Når han sover! OG har sovet perfekt lur mens mortypen gik tur i det skønneste vejr, med den dejligste dame i telefonen.
Vi gik hele vejen til mormor på ydre frb, og endte med at fejre eftermiddagsnytår da min bror + kæreste kom med champagne. Og ungen fik set "falakeri, det siger bang" - men vigtigst af alt var det, at kunne være hos dig mor. Når det kan være som i dag, så er der stadig i den grad noget at holde fast i! Det her gider vi jo godt!
Og se lige det her svar fra min rimelig seje mor!