Jeg bærer på en sorg. Det er virkelig en svær følelse! Hvad stiller man op med sorg? Sorg er tæt knyttet til kærlighed. Og det her handler om kærlighed.
Jeg kan ikke holde ud at leve i en verden, hvor min mor har det så dårligt, som hun har det. Og jeg aner ikke, hvordan jeg skal fortsætte med at eksistere i den verden, der kommer, hvor hun ikke er.
Det er gået op for mig, at jeg er lammet. Lige nu. Handlingslammet. Det er ikke et begreb jeg arbejder med. Så hvad stiller jeg op herfra?
Jeg hader, at det værste jeg kan gøre imod hende, netop er at være ramt. Hun vil ikke give mig bekymringer. Men det her har intet med bekymringer at gøre. Man må skille tingene ad. Og på den her måde kan vi sidde i hver vores ende og være tynget af kærligheden. Fordi det gør ondt at vide, at det gør ondt i den anden ende.
Forsøger at kvæle det der gør ondt ved at være sammen, fortælle gode historier, kigge billeder, give kram, dele latter. Det fungerer ikke helt. Jeg synes ikke jeg er særlig god til det