Men jeg troede alligevel, jeg ville blive ramt af FoMO. Og så gjorde jeg det slet ikke. Vi havde jo fejret eftermiddagsnytår hos min mor.
Da drengen var puttet, åbnede jeg en juleøl, lavede lidt god mad til mig selv, ledte forgæves efter en film jeg gad se. Men drengen vågnede af fyrværkeriet lidt før midnat.
Vi lagde os til at sove samme, og jeg havde det så fint med at sove 23.30 - vi var trætte efter en god dag, der netop havde fået lov til at opstå spontant. Der var ikke et behov for at være vågne ved midnat, hvis jeg bare kunne ligge og sove i ske med den lille mand.
Men måtte opgive! Efter eftermiddagens introduktion til "fallakeri" var han totalt klar over hvad det var han gik glip af. Så vi rullede gardinet op, tændte tv'et og så 90-års fødselsdag. Og det skal man altså lige huske at gøre med sin knap 3-årrige hvis man har sådan en. Priceless!
Vi så rådhusuret slå de første slag, og pakkede os så ind i uldtæpper, satte os ved vinduet og nød udsigten og fyrværkeriet. Intet jeg gik glip af, der kunne slå det!
Men fuck - så gad ungen bare ikke sove derefter. Vi måtte endda op og lave mad og jeg havde bare IKKE sove vel. På en eller anden måde faldt han i søvn til sidst.