I dag er bare sådan lidt... BLAAAAHHH. Jeg kortslutter lidt oven på en uge, der ganske vist ikke er slut endnu, men som allerede har været ret strid. Det er egentlig først nu jeg lige splatter ud. Ingen kan vist sige noget til det, men den slags er altid bare hamrende irriterende, når man sidder i det, uanset hvor "naturligt" det er. Jeg bliver aldrig hende, der bare smækker benene op, har ondt af mig selv og venter på det går over.
For at summere op, lagde jeg ud med en mandag der stod på operation, begravelse af hende mor tirsdag, men skulle så tilbage på Hvidovre onsdag. Det føles som om, jeg både har lavet ingenting samtidig med at jeg har leveret en kraftpræstation af dimensioner. Det kontrastfyldte felt, har jeg efterhånden affundet mig med, at jeg tit havner i. Jeg ved ikke helt hvorfor. Store følelser kan både give og tage energi. Operationen gik vist ok, jeg er i hvert fald i bedring, og begravelsen gik så fint! Og selvom der egentlig, når jeg summerer op, har været flest gode følelser, er jeg alligevel helt drænet i dag.
Halvsyg, semidepri øvtype. Inde i mig, er det vist mest bare brok lige nu. Nogle dage, er jeg bare et ret dårligt menneske. Det var bare den melodi jeg vågnede op med, spillet på et instrument der ikke helt stemte.
Rygsækken med strategier til de her dage er godt tung. Jeg lyner op. Lys, luft, mad, motion. Selskab? På det sidste punkt kender jeg ikke helt mig selv længere. I størstedelen af mit liv har jeg altid per automatik sagt ja til sidste punkt, men nu tøver jeg. Er jeg blevet helt introvært? Nu må vi se, om det hænger fast. Eller er det i virkeligheden tomheden der slår mig ud, efter de sindsygt mange mennesker jeg skulle forholde mig til ved begravelsen.
Sms tikker ind fra veninde, der vil hive mig med på stranden. Helsetypen der bader selvom det er under 20 grader og som disker op med hjemmelavet rawkage og ingefær-gurkemeje drik. Jeg tager lige en ekstra varm striktrøje på, da hun begynder at snakke om badetøj. Men resten af projektet kan jeg godt være med til. Det går fint hånd i hånd med førnævnte strategier, og så giver vi det et skud på det sociale punkt også.
Virkelig god ide! Jeg får endda leveret noget, der tangere en omgang træning til frit skue for nysgerrige forbipasserende og håndværkertyperne ved svanemøllestranden. Jeg trænger til at bruge min krop noget mere! Og selvom det hev i mig efter at skrue op for tempoet, vil jeg heller ikke være hende idioten, der brænder det hele af og så kollapser inden 6 km cykeltur retur - jeg har faktisk stadig feber, selvom jeg leger rask.
Der bliver snakket om at starte til dans igen. En ting vi begge savner. Jeg tænker selv noget dansehall, det bliver man sgu da glad af! Håber fanme vi får handlet på det. Sidst jeg undersøgte den slags, var det primært på tidspunkter hvor alle andre har tid, sådan noget efter arbejde/weekend, hvor jeg er fuldt booket af rollen som mor. Zumbaholdet kl 11.30 for pensionister i lokalt fitnesscenter lokker ikke helt. Der må lige findes en løsning!
Jeg vil fanme også ride noget mere. Jeg var aldrig hestepigen der gik op i flettede maner, ridemærker og stævner. Men at jeg var glad for heste, det kan jeg ikke løbe fra. De aller bedste minder var sgu de lange ture til vandet og om efteråret når vi kunne drøne afsted over markerne og springe rundballer.
En fællesnævner for de to sidste punkter må være, at jeg trænger til at få min grundstyrke tilbage. Jeg kan godt lide at være lidt stærk. Så passer min fysik til det mentale. At jeg rent faktisk kan selv, også når det handler om at løfte. Og det er bare sjovere at danske og ride, hvis man kan holde den kørende i længere tid, uden at blive flad.
Det står ikke helt skidt til, fandt jeg ud af i dag, da jeg fik brugt min krop en smule, når jeg nu alligevel stod og gloede ud over vandet. Mortypen, der render på legeplads i tide og utide, vader byen tynd med klapvognen og jævnligt tager 4 indkøbsposer + det løse op af trapperne til 3. sal, er ikke helt lavet af vat. Og 10 pushups i streg kunne jeg åbenbart også stadig levere.
Men jeg er stadig lidt BLAH. Har placeret mig på madras, på altan i sol og har ro. Jeg ser frem til, at jeg kan kræve lidt mere af mig selv, men lige nu glæder jeg mig bare over, at jeg kan finde ud af det modsatte.