Jeg har herævlet om nogle ting fra min fortid, og at det netop er fortid, og pænt ligegyldige for mig nu. Og det føles som en evighed siden jeg har skænket ham en tanke, den gale mand. Ham der er genetisk beslægtet til min unge. Heldigvis ser det ud til, at det eneste ungen har arvet fra ham er hans pæne tænder, og det er egentlig en ok deal, for ingen gider arve det rod der kostede mig ca 4 x livstid på tandreguleringsklinikken.
Men jeg sidder lige og skænker ham en lille tanke, bare for en ganske kort stund. I programmet "Min forelskelse til skræk og advarsel"der blev sendt på DR3 i onsdag, blev jeg konfronteret med min fremtid, som den ville have set ud. BANG det ramte altså lige. Hør Charlottes historie! På alle måder er vores historier ens.
Jeg var bare bedre til at flytte mig!
Det var lige dagens dramatiske indslag.. Hospitals-toilet-fuck-spejl-selfien var egentlig kun tiltænkt hende veninden der sender mig billeder af afføring og opkast, men kan måske veje lidt op for al den alvor.