Quantcast
Channel: Maries Fabrik
Viewing all articles
Browse latest Browse all 359

Foto og faglig stolthed

$
0
0

Ydmyghed er vist ganske klædeligt, men jeg er ikke altid så god til den slags. Jeg synes jo faktisk jeg er god til mange ting, og det vil jeg gerne stå ved.

Hvorfor blogge? Det er jo en ok ide at give sig selv et svar på det, når man nu lægger en satans masse tid i bloggen. Jeg får tics når jeg hører termer som "mit frirum" og "portefølje over mine kreative projekter". Jeg havde bare ikke et bedre svar tidligere. Jeg har opdateret min beskrivelse af mig og bloggen. Jeg er blevet klogere på mig selv, og det er skønt.

Jeg famler lidt efter en faglig stolthed, da jeg har erkendt, at det ikke er gennem min naturvidenskabelige universitetsuddannelse jeg finder den. Alt for lidt gøgl - dårligt match! Bloggen giver mig en grad af faglig stolthed. Ikke den slags der betaler regningerne jo, men en glæde, der kan holde mig vågen til klokken alt-for-meget-over-sengetid, hvilket altså absolut er et plus i min bog. Så forkælet som jeg er,  kan jeg tillade mig at sige, at jeg er temmelig ligeglad med penge. Jeg er aldrig gået sulten i seng, eller meget værre, ikke haft mad til mit barn.

Det er i øvrigt et af de fedeste Tinder-spørgsmål jeg er blevet stillet "Hvad kan holde dig vågen en hel nat?". Manden fik ikke det ærlige svar (min skrigende unge), men fik derimod sat en masse refleksioner igang hos mig. Det er jo vigtigt at minde sig selv om de ting, der kan tænde gnisten så man er nødt til at arbejde videre, og hvad var det lige for mig. Hmm måske misforstod jeg hans spørgsmål. Det var jo tros alt Tinder...

Viewing all articles
Browse latest Browse all 359