I går var Asle og jeg på udflugt til Valby og besøge en Helene, der havde pyntet op med fine gingerbread kager. Vi hyggede selvfølgelig med Asle, der fandt en masse spændene ting, man kunne lege med, men der var også tid til at kigge i alle hendes fine strikke- og hæklebøger. De broderede nøgler lavede jeg til hende, da hun flyttede til København, og de hænger bare så fint i gangen :-) Helene har for nyligt startet sin egen blog, og jeg er sikker på hun vil sætte pris på, hvis i tager et smut forbi - Helene Vester.
Fra Valby tog vi videre ind mod byen, hvor jeg skulle mødes med en gruppe andre venner på Vesterbro til lækker aftensmad. Det var en fin gåtur, så Asle kunne få hvilet i vognen, og jeg gik og nød alle de smukke julevinduer, og den fine runde måne. Det var skønt at komme ind i varmen og smide sig på sofaen, mens der blev lavet lækker varm mad. Gode gryderetter er bare det bedste her om vinteren!
Dagens sidste etape blev til endnu en gåtur hjem gennem byen - jeg har virkelig fået et andet forhold til gåafstande efter jeg har fået barnevogn+baby. Vernedamsvej har efter min mening den smukkeste gadepynt med de store klokker. Som barn boede jeg lige ved siden af, så jeg kan ikke udelukke, at der også er en stor portion nostalgi, der spiller ind. Men uanset hvad, så kunne de lære noget af det på amagerbrogade! Jeg skulle selvfølgelig også lige forbi Illum og kigge vinduer, og D´angleterre