Jeg sidder og søger inspiration til novembers børnetøjssyning og håber jeg får tid til at lave en masse lækkert til Asle. På Etsy er jeg faldet over Our Little Lullaby, der også har en fin blog og en facebookside. Jeg er helt vild med deres leggings i økologisk bomuld. Måske bliver jeg nødt til at købe dem med isbjørne og dem med tigre, og risikere at få lagt importgebyret oveni. Og jeg kan virkelig også godt lige de sorte på det sidste billede.
Jeg har overtaget en 5 tråds Elna overlocker af en sød læser, og den er netop blevet sendt til reperation. Jeg håber den kan fikses og at jeg snart får den tilbage.