Nem baby resulterede i en hel stak projekter der blev HELT FÆRDIGE.
Jeg har gang i en lille unika kollektion af babysengetøj lavet af genbrugsmaterialer og rester. De to sæt her manglede bare trykknapper.
Hæklede kugler der lå og flød er nu samlet til to barnevognskæder.
Og så en hulens masse svampe. Jeg prøver lidt forskelligt af og arbejder også på DIY-guides til det hele, hvis nogen skulle være interesserede i den slags?
Alle tingene skal sættes til salg når jeg lige får tid engang. Priserne kommer til at ligge på 120 kr for svamperanglerne, 200 kr for barnevognskæderne og 400 kr for dynebetrækkene. Smid mig en mail, hvis du har fundet noget du kan bruge eller mangler en barselsgave?